
Guidet køretur
Kør ud i det blå – og grønne. Tag med på en guidet køretur med kaffe, kloster og kilder og oplev Ejer Bavnehøj, Mossø, Alken, Gl. Rye, Himmelbjerget og Ry
Ejer Bavnehøj og Mossø
Start turen på Danmarks højeste punkt - Ejer Bavnehøj og Møllehøj. Fra toppen af genforeningstårnet kan I på en klar dag se til Samsø. Ejerbavnehøj - Ejer Bavnehøjvej 1, 8660 Skanderborg
Kør derefter mod Mossø og forbi hyggelige Vædebro Strand. I kan nyde kaffen ved borde-bænkesæt eller i madpakkehuset. Badestranden lokker med børnevenlige bølger. Vædebro Strand - Vædebrovej 53, 8660 Skanderborg
Vejboder i Alken og Boes
Kør til Alken og drej til venstre af Emborgvej og kig ned på Mossø undervejs. I den charmerende landsby Boes kan I handle ved vejboderne.
Gør stop ved Øm Kloster Museum, som ligger ved ruinerne af cistercienserklosteret fra middelalderen. Øm Kloster - Munkevej 8, 8680 Ry
Oplev Museet på Gl. Rye Mølle, gå en tur i Lyngbakkerne med smuk udsigt over Mossø og find Sankt Sørens Kilde. Gl. Rye Mølle Museum - Møllestien 5, 8680 Ry
Himmelbjerget og Ry
Kør op på Himmelbjerget og besøg Himmelbjergtårnet og boderne med salg af souvenirs – og få Himmelbjergstokken med hjem. Himmelbjerget - Himmelbjergvej 20
Nyd kaffen hos Billes Bønner i Butik Værdig på Bytorvet og besøg de lokale butikker og specialforretninger.
Vil I ha’ mere?
Fra Ry kan I sejle med Hjejleselskabet til foden af Himmelbjerget eller leje en kano hos Ry Kanofart og tage på eventyr. Fyld op med proviant fra Kvickly tæt på havnen. Gør som de lokale og tag en pizza med på stranden ved Sønder Ege til aftensmad.
Tips til en regnvejrsdag
EscapeGames - Industrivej 3 A, Skanderborg (Stilling). EscapeGames udfordrer jer med gåder, I skal løse i fællesskab - også for børn.
Skanderborg Bunkerne - Kindlersvej 6, 8660 Skanderborg. Gå på opdagelse i bunkerbyggeri, opgaverne for Luftwaffe-generaler og den tophemmelige ENIGMA-kodemaskine.
FLOK - Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg, Pavillon 5. Fællesskabshus med kreative værksteder og cafe. I værkstederne betaler I for materialerne.
Biografer
Popcorn, mørke og det kæmpestore lærred: Tag i biffen i Skanderborg, Ry Biograf eller Galten Biograf.
Krea og shopping
Happy Studio - Skovsrodvej 6, 8680 Ry. Væk jeres kreative projekter til live i den lille butik og krea-café. Tjek åbningstider eller aftal besøg på www.happystudio.dk
Bloms shoppingcenter - Adelgade 61, Skanderborg. Bloms butikker lokker med tørvejr - og flere butikker venter på Adelgade.