Butik Værdig - Kunsthåndværk og Kaffebar
Butik Værdig er et butiksfællesskab på Bytorvet i Ry, hvor du kan finde stort set alt. Gå på opdagelse i Klædeskabet, hvor du finder genbrugstøj af god kvalitet og lokalproduceret Kunsthåndværk. Kig forbi skrædderen eller nyd en god kop kaffe i den hyggelige Kaffebar.


Det er en farverig fællesskabsbutik med plads til mangfoldighed og skører idéer.
Unikt kunsthåndværk
Butik Værdig byder på en mangfoldighed af unikt kunsthåndværk - intet mindre end 30 forskellige kunsthåndværkere udstiller kunst og kunsthåndværk i butikken. Keramik, trævare, glas, uld, fåreskind, smykker, beklædning, finurlige engle, kunstkort blomster i papir og illustrationer, de har det hele. Det er kunsthåndværkerne selv, som du møder i butikken.
Billes Bønner kaffebar
I den hyggelige kaffebar – Billes Bønner – i Værdig, kan du købe friskbrygget kaffe i flere varianter. De brygger kun kaffe på bønner, som de selv rister. Du kan også nyde en chai, en kop kakao eller en kop the. Du kan desuden nyde en lokal brygget øl eller et glas vin. Vil du have en afkølet alkoholfri drik, tilbyder kaffebaren saft i flere varianter.
LAKOR, børnetøj og genbrugstøj
På bøjlerne i butikken finder du t-shirts og andet tøj fra mærket LAKOR, et udvalg af børnetøj og en stor afdeling med genbrugstøj af god kvalitet. Det er hovedsageligt dametøj og -sko. Det er private, som sælger deres tøj og på den måde, er både sælger og køber med til at passe på klimaet. I klædeskabet blomstrer mangfoldigheden. Der er løbende udskiftning, og der er aldrig to af den samme slags.
Få information om området
Butik Værdig og personalet hjælper dig gerne ved at dele deres begejstring og viden om Ry og Søhøjlandet. I butikken finder du også et lille udvalg af kort og brochure og information om områdets attraktioner og seværdigheder.
Se, hvad andre deler på Instagram
#butikværdig #visitry #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste
Kontaktoplysninger
- Email: butikvaerdig@gmail.com
- Phone: +45 30 20 64 88
Sidst opdateret af:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk
