
Aktiviteter i naturen
Allerede på vej hertil får I en idé om det: Naturen i Søhøjlandet er smuk og alsidig: Dybe skove, friske søer, kuperet terræn og fantastiske udsigter. I er hermed inviteret ud i den – uanset om I er til lands, til vands eller i luften.
Til lands på to hjul
Spænd hjelmen og få udfordringer under dækkene: Vores snoede skovstier, uforlignelige udsigter og unikke højdemeter gør Danmarks Smukkeste til et gravel- og MTB-paradis, I aldrig bliver færdige med at udforske.
- Siim skov
Mountainbikesporet i Siim Skov ved Ry byder på 7 km kuperet terræn med fantastisk udsigt over Knudsø. Sporet er primært blåt med røde sløjfer for ekstra udfordring og tilbyder et godt flow, der gør turen både sjov og udfordrende for alle niveauer. - Baneskoven
Baneskoven i Skanderborg er skabt til MTB-entusiaster! Det 5 km blå spor byder på let tilgængelig kørsel for alle niveauer og udvikles løbende med røde og sorte sløjfer for ekstra udfordring. Sporet er bygget fra bunden af de dedikerede frivillige fra Skanderborg Trailbuilders og udnytter skovens unikke, uforstyrrede terræn til fulde. - Junges plantage
Mountainbikesporet i Junges Plantage byder på en dynamisk oplevelse, hvor tekniske passager og flowrige strækninger skifter. Det 3,7 km lange blå naturspor, med to røde opkørsler for ekstra udfordring, er hurtigt og tørt året rundt takket være den sandede bund. Loop dele eller hele sporet for flere kilometer, og slut dagen af med en bøfsandwich fra "Rasses Skovpølser". - Danmarks tag
Danmarks Tag er blandt Danmarks bedste MTB-spor – sjovt, teknisk og spækket med udfordringer! Sporet snor sig gennem kuperet terræn med hop, berms, hårnålesving og vilde nedkørsler som ’Død ko’ og ’Sort guld’. Det krævende spor er for øvede ryttere, der elsker stejle opkørsler og tekniske udfordringer. Klar til at blive udfordret?
Til vands
I kan nemt få våde fødder, hvis I vil; for i Søhøjlandet har vi masser af søer, der frister med bl.a. SUP, kanosejlads, turbåde eller en tidlig morgenbadetur.
Vi har masser af badestrande – til jer, der vil dase hele dagen eller have et iskoldt dyp.
- Sdr. Ege:
Perfekt til en dag med hele familien! Børnevenligt badevand, grillfaciliteter, beachvolley og omklædningsrum gør det nemt at nyde en afslappende dag ved vandet. - Knudhule Strand:
Nyd en skøn badetur med udsigt over Knudsø og afslut med en lækker is fra det hyggelige ishus – ren sommerstemning! - Vædebro Strand:
Ideel til de mindste! Her finder I lavt og roligt vand, perfekt til små badeeventyr og tryg leg i strandkanten. - Søbadet Dyrehaven:
En badeoplevelse året rundt! Hop i det friske vand uanset sæson og nyd den naturskønne beliggenhed. - Bybadet Skanderborg:
En urban badeoase med noget for alle! Hop fra udspringstårnet, slap af ved vandet eller dyrk vandsport. Til de kuldskære er der mulighed for at købe gæstebilletter til saunaen og nyde varmen efter en frisk dukkert.
Gæstebilletter til saunaen kan købes her.
...for dem som keder sig ved den slags...
Giv familien en fed oplevelse med et kursus hos Shaka Life. I kan prøve kræfter med SUP, kitesurfing og wingfoil. I lærer teknikkerne, får masser af grin – og smukke oplevelser midt i naturen.
...Hvis det er for meget af det gode...
Kan vi klart anbefale at leje en kano ved Ry Kanofart og få gode råd fra Bo til, hvor I starter turen syd for Mossø, så I oplever en virkelig smuk tur på Danmarks eneste flod.
Til de natur nysgerrige, er der i sommeren og efteråret for at tage på guidet isfugle safari med Willi fra Outdoor Connections.
I luften
Madkurven under armen og de bedste sko på: Gåturen går til tops, så I kan nyde udsigterne, med det bakkede landskab er du næsten garanteret et “wow”-øjeblik før eller siden i løbet af jeres vandretur og mærk pulsen blive påvirket af en lille stigning, og hvis ikke den lette puls er nok er det på med løbeskoene. Løberuterne er Danmarks Smukkeste (og meget kuperede) mellem høje træer og langs de frodige søbredder.
Se, hvad andre deler på Instagram: