
Julsø Teltplads
Julsø teltplads har plads til ca. 12 overnattende fordelt på to shelters og ligger lige ned til den smukke Julsø.
På Julsø teltplads er der to shelters med plads til ca. 6 personer i hver. På pladsen er der et muldtoilet, bordbænkesæt, bålsted, grill og skraldestativer. Der er ikke drikkevand eller brænde til bålstederne på pladsen. Medbring eget brænde eller find det i skovbunden. Det er ikke tilladt at save eller knække grene af træerne på teltpladsen.
Der er ingen bilkørsel ind til pladsen. Den nærmeste parkeringsmulighed er for enden af Julsøvej, som ligger ca. 800 m fra pladsen.
Book det ene shelter, som ligger til højre for broen her. Det andet shelter, som ligger til venstre for broen, kan ikke bookes og benyttes efter først-til-mølle-princippet.
Vandreruter i forbindelse med eller tæt på teltpladsen:
- Aarhus-Silkeborg vandreruten.
- Himmelbjergruten.
- Lynghedeturen (starter ved Himmelbjergtårnet).
Der er ved pladsen en lille anløbsbro. Derudover ligger Hotel Julsø ca. 1 km fra pladsen, hvor der går rutebåde fra.