©  Foto:

Aktiviteter til en regnvejrsdag

Trækker de grå skyer op, og trænger I til hygge inden døre? Der er masser at give sig til i Skanderborg – også når vejret driller.

Vandvirke - Skanderborg svømmehal 
Bliv vandhunde indendørs i den nyudvidede svømmehal Vandvirke. Her venter en stor rutsjebane, multibassin, varmtvandsbassin og et helt nyt saunaområde – perfekt når I selv vil vælge, hvor våde I vil være.

Har I brug for et escape?
Hos Escape Games finder I escape rooms udført af en flok entusiaster, som lægger liv og sjæl i at udvikle gennemførte rum, udfordringer og missioner. Gæster giver dem de bedste anbefalinger.

En lille by i byen 
Find alt, hvad I mangler … og lidt mere … i tørvejr i shoppingcentret Bloms Butikker – et hyggeligt samlingspunkt midt i Skanderborg med alt inden for mode og livsstil.

Popcorn og filmhygge 
Duften af popcorn = hygge! Her er der aldrig langt til biografen – vælg mellem Ry Biograf, BioHuset Galten eller Biografen Skanderborg.

Læsehest og legehjørne
Tag et hvil med dagens avis, gå på opdagelse i litteraturen, eller læs højt for børnene i legehjørnet. Find det nærmeste bibliotek på bibliotek.skanderborg.dk

Gå på genbrugsjagt sammen
I Værdicentralen kan I gå på opdagelse i skønne genbrugsfund. Find fx ting til et krea-projekt som at male på porcelænskopper eller find lige den platte, du mangler i samlingen.

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :