SUP i Søhøjlandet
Det sørige landskab i Danmarks Smukkeste er ideelt til oplevelser på SUP (Stand Up Paddleboard). Her kan du finde de bedste steder, læse om mulighederne for SUP-undervisning og få gode råd til din tur.

Her kan du stå på SUP
Oplev søernes ro, natur og dyreliv fra dit paddleboard. Der findes flere gode steder i de mange søer, hvor du kan sætte i vandet med eget paddleboard og nyde en aktiv dag på søen.

Knudsø ved Sønder Ege Strand

Knudhule Strand, Knudsø

Bybadet i Skanderborg

Dyrehavens Søbad i Skanderborg

Stilling Badestrand
Undervisning og kurser
Vil du lære at stå på SUP, eller søger du nye udfordringer og oplevelser på vandet?
Hos både Shaka Life og Outdoor Connection tilbydes undervisning, kurser og guidede ture for begyndere og erfarne paddlere.
Her får du de bedste forudsætninger for en tryg og god oplevelse på søerne.
Gode råd
Når du er godt forberedt, er det nemmere at slappe af og nyde turen. Derfor har vi samlet Surf og SUPs 10 gode råd til sikkerhed på vandet, så du er helt klar til din næste oplevelse på paddleboardet.
SUP - 10 gode råd
1. Brug ALTID en leash (en sikkerhedsline, der forbinder din ankel med boardet)
2. Husk svømmevest (det er et lovkrav).
3. Medbring telefon i vandtæt etui.
4. Gå som udgangspunkt ikke alene på vandet.
5. Fortæl andre hvor du/I padler ud og hvornår du/I forventer at være tilbage.
6. Få et introduktionskursus i forening eller hos en surfskole.
7. “If in doubt, don’t paddle out” – brug din sunde fornuft og kend dine begrænsninger.
8. Brug korrekt påklædning efter årstiden samt vind- og vejrforhold.
9. Undersøg altid vind- og vejrforhold inden du går ud. Gå ikke ud i fralandsvind hvis du er nybegynder eller let øvet.
10. Brug padlen til at signalere, hvis du er i nød.
Kilde: Surf & Sup Danmark
Andre aktiviteter på vandet
Søhøjlandet byder på et væld af oplevelser på og ved vandet. Udover SUP kan du udforske søerne i kano, kajak eller turbåd, prøve kræfter med kitesurfing eller tage en forfriskende dukkert i søerne. Uanset om du søger action eller ro, er der mange muligheder for at opleve området fra vandsiden.











