Skanderborg

Wellness i Vandvirke

Forkæl kroppen med varme, vand og afslapning i Vandvirke i Skanderborg. Her kan du kombinere en svømmetur med wellness og saunagus

Børn, Venner, Min partner
Vandvirke sauna
Skanderborg, Østjylland
Svømmehaller og vandlande
Foto: Danmarks Smukkeste
Vandvirke
Foto: Danmarks Smukkeste

Sæt dig til rette i den varme sauna, mærk dampen omslutte kroppen i dampbadet eller forkæl dig selv med en afslappende stund i spabadet. Du kan også prøve det traditionelle Kneipp-bad, hvor skiftevis koldt og varmt vand stimulerer kroppen og giver en forfriskende følelse. Tilsammen skaber faciliteterne rammerne for en rolig pause, hvor du kan finde ny energi og give kroppen lidt ekstra opmærksomhed.

Saunagus 

Flere gange om ugen kan du opleve saunagus i Vandvirkes nye luksussauna. Vandvirkes nye luksussauna kombinerer moderne design med den klassiske saunaoplevelse. Med to kraftfulde ovne, plads til 35 personer og stemningsfulde lyseffekter er saunaen skabt til afslapning og sanselige oplevelser.

Her guider erfarne gusmestre dig gennem en sanselig oplevelse med varme, damp og nøje udvalgte æteriske olier, der skaber forskellige stemninger og oplevelser. Saunagus er en oplagt måde at afslutte en svømmetur på eller en oplevelse i sig selv, hvis du trænger til at sænke skuldrene og lade varmen gøre sit. 

Lækre oplevelser

Prøv kræfter med det klassiske Kneipp-bad, hvor skiftet mellem koldt og varmt vand giver en forfriskende oplevelse. Start med et koldt fodbad og gå derefter gennem det varme vand over stenene. Du kan også synke ned i det 36°C varme spabad, og lade de blide bobler massere kroppen. Spabadet er perfekt, når du trænger til at slappe af efter en svømmetur eller bare ønsker en rolig stund i det varme vand. I dampbadet kan du slippe hverdagens tempo og nyde den varme, fugtige luft. Den intense damp skaber en behagelig og afslappende atmosfære.

En pause med plads til hygge

Efter wellness og svømning kan du forlænge den gode oplevelse i Vandvirkes café, hvor du kan nyde kaffe, snacks og forfriskninger. Når vejret tillader det, kan du også tage kaffen med op på Rooftop og nyde udsigten fra toppen af Vandvirke.

Læs mere om deres åbningstider og andet praktisk info via deres hjemmeside. 

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Højvangens Torv 14

8660 Skanderborg

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk