©  Foto:

Vestermølle Marked 2025

Kig forbi til sommermarked på Vestermølle midt i Skanderborg. Oplev den smukke natur ved møllen, mens du giver dig i kast med et væld af aktiviteter og stande inden for leg, mad, kunsthåndværk, dyr - og meget mere.

Søndag den 15. juni byder Vestermølle velkommen til en hyggelig dag med markedsstande og oplevelser for hele familien. 

Fra kl. 10-16 kan de besøgende fordybe sig i over 60 stande og boder beliggende i laden, haven og på gårdspladsen. Standene og boderne indeholder aktiviteter og købsgenstande for enhver smag.

For børn er der både legetøjsstande og legeaktiviteter heriblandt ponyridning og kaninhop. Derudover er der et væld af madboder, kunsthåndværk, udstillinger og meget mere! 

Markedet er for alle, og der er gratis adgang. 

Du finder Vestermølle på østsiden af Skanderborg Sø. Her har møllegården ligget gennem flere hundrede år, hvor den har haft forskellige møllehuse - alle neden for mølledammen. Indtil 1940 havde møllen et vandmøllehjul som drivmiddel for kværnen inde i møllen. 

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Skanderborg © 2024
Danish