©  Foto:

Sejlads til Den Kongelige Sommeropera på Himmelbjerget

Tag med Hjejlen på en ekstraordinær tur dirkete fra Silkeborg til Sommeroperaen på Himmelbjerget lørdag d. 24. maj

I forbindelse med Himmelbjergets 150-års jubilæum tilbyder Hjejleselskabet eksklusive ture til fødselsdagsbegivenhederne, herunder også til Den Kongelige Sommeropera. 

Som optakt til eftermiddagens Sommeropera serveres der undervejs på sejlturen, gennem det naturskønne Søhøjland, både flødekage og portvin. Turen byder på en helt særlig dag på Silkeborgsøerne, hvor natur, musik og historie mødes i anledning af Tårnets 150-års jubilæum.

Efter ankomst ved foden af Himmelbjerget og en kort gåtur op til koncertpladsen, vil Den Kongelige Sommeropera kl. 16.00 fylde skovens grønne scene med operahits og udvalgte numre fra den nye sæson. En oplevelse, hvor både operakendere og nysgerrige kan være med.

Om turen

kl. 13.30 - Afgang fra Silkeborg Havn

kl. 15.00 - Ankomst ved foden af Himmelbjerget 

kl. 16.00 - Den Kongelige Sommeropera på Himmelbjerget

kl. 18.00 - Afgang mod Silkeborg med bus fra toppen af Himmelbjerget

 

Billetter: 395 kr. Køb billetter her.

Læs mere om turen til Den Kongelige Sommeropera her.

Den Kongelige Sommeropera afholdes kl. 16.00 lørdag d. 24. maj 2025. 

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :