Mesing Kirke

Skanderborg, Østjylland
Kirker og klostre
Foto: VisitSkanderborg
Oplev den usædvanlig maleriske kirke med romansk kor og skib i tilhuggede granitkvadre med et meget fint farvespil. Våbenhus og tårn er tilføjet i slutningen af middelalderen. Tårnet er et såkaldt styltetårn, som ellers primært forekommer på Djursland.
I kirkegårdsdiget mod syd er en smuk muret portal fra 1930.
Altertavlen fra omkr. 1590 har et billede af Kristus på korset i midtfeltet.
Prædikestolen fra 1613 er et renæssancearbejde med korintiske søjler og arkadefelter.
Døbefont i granit med løver i relief.
Sydtysk dåbsfad (omkr. 1575) med bebudelsesmotivet.
Gå ikke glip af en tur rundt på kirkegården der med sit landsbyhavepræg, lokale æblesorter og børnehjørne er meget velbesøgt.
Læs mere
Kontaktoplysninger
- Phone: +45 86 94 37 33
Sidst opdateret af:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk