Skanderborg

Gudenåstien - Gl. Rye Kirke til Ry ca. 9 km

På strækningen mellem Gl. Rye til Ry går du primært på skovvej, mens du bevæger dig gennem det smukke og kuperede Søhøjland med god variation mellem skov, sø og åbne kig.

Lyngbakkerne i Gl. Rye med grøn natur
Ry, Østjylland
Ture på egen hånd
Foto: Danmarks Smukkeste

Ruten starter ved Gl. Rye Kirke i hyggelige lille Gl. Rye, hvor du også finder indkøb i i brugsen og overnatningsmuligheder. Herfra går turen hurtigt ind i Rye Sønderskov, hvor du følger de rolige skovstier gennem et varieret skov landskab. 

Undervejs passerer du områder tæt på Gudenåen, hvor landskabet flere steder åbner sig med smukke udsigter over sø og bakker. Den sidste del af turen fører dig ud af skoven og ned mod Ry, som ligger smukt mellem søerne og Gudenåen. Ruten stopper kort før byskiltet til den hyggelige stationsby, og her kan du enten fortsætte til Ry eller gå videre nord om søerne.

Parkering og Modstrømsbussen 

Der er parkeringsmuligheder flere steder på ruten

  • Dalgård, p-plads ud til Emborgvej. Fra p-pladsen er der adgang ind i Dalgård skov 
  • Emborg bro, parkeringsplads ved Emborg bro, hor der er adgang til madpakkehus, bålsted, borde/bænkesæt samt toilet 
  • Lyngbakkerne, stor parkeringsplads med adgang til Lyngbakkerne, hvor der er et alsidigt og naturskønt landskab. Ved parkeringspladsen er der borde/bænkesæt 

Du kan også benytte den gratis Modstrømsbus, så du kan komme tilbage til din bil, når du vandrer langs Gudenåen. Du kan hoppe på og af ruten, hvor det passer ind i din tur. For mere information se køreplaner

Faciliteter langs ruten

  • I Gl. Rye kan du sove og spise på Lyngdal Hotel og Restaurant. Der er også shelterpladser syd for byen. Find dem på Gudenåkortet.
  • I Gl. Rye er der busstop
  • Der er toiletfaciliteter langs ruten fx ved Emborg Bro, multtoilet ved Mariedal og ved Brugsen i Gl. Rye 
  • Ry Havn er et hyggeligt område med mulighed for pause og udsigt til både og søliv. Der er også mulighed for køb af is, kaffe og mad. 
  • Fra Ry Station er der gode togforbindelse til bl.a. Skanderborg og Aarhus. 
  • I Ry er der god mulighed for aktiviteter på vandet fx kanoudlejning og badning ved søerne. 

Spisesteder og indkøb

  • I Gl. Rye ligger Lyng Dal Restaurant, som er et hyggeligt sted med retter lavet fra bunden. Køkkenet er åbent om aftenen onsdag-søndag, og frokost er muligt ved forudbestilling på min. 10 personer. 
  • Hvis du fortsætter hele vejen til Ry, kan du opleve duften af friskbagt brød og varm kaffe i hjertet af byen hos Doris Bageri & Café. Alt bages fra bunden, og der er fokus på nærvær, kvalitet, gode råvarer og ægte håndværk. 
  • Ved bådehavnen i Ry finder du restaurant Lakeside Ry, hvor turbådene sejler til Himmelbjerget og der er god stemning ved vandet. 
  • I Gl. Rye finder du Dagli' Brugsen, hvor du kan få stort set alt til den daglige husholdning. Brugsen kan være et fint stop på vejen, hvis du trænger til at tanke op på mad og drikke til turen. 
  • I Ry er der en Kvickly centralt placeret med et bredt udvalg af dagligvarer, som er et godt sted at proviantere før eller efter vandreturen. Ved Kvickly er der også toiletfaciliteter, parkering og ned adgang til resten af bymidten

Du kan læse mere om ruten på OplevGudenå.

Find vej

8680 Ry

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk