
Ferskvandsmuseet - Gl.Turisten
Gl. Turisten blev bygget i 1922 til sejlads med turister mellem Ry og Himmelbjerget. Skibet har haft en spændende historie som både rutebåd (1922-1975) og lystfartøj (1973-2001), før det i 2001 blev erhvervet af Fersvandsmuseet M/S Line og i 2004 skiftede navn til "Gl. Turisten". Sidenhen er skibet løbende blevet restaureret gennem årene og i 2012 blev det udnævnt til "Historisk Monument" af Skibsbevaringsfonden, da skibet er særdeles velrestaureret og har meget høj autenticitet i relation til den periode, som skibet repræsenterer – en særlig hæder kun få danske fartøjer har opnået. Idag ejes Gl. Turisten af Ferskvandsmuseumsforeningen (FVMF), mens skibets drift varetages af Skibslauget Gl. Turisten.
Gl. Turisten sejler ikke som rutebåd, men har årligt mellem 40 og 50 formidlingsture for skoleklasser, sponsorer, donorer og Ferskvandsmuseumsforeningens medlemmer. Skibet kan derfor atter opleves på søerne, som et vaske ægte stykke kulturarv.
Læs om Gl.Turistens historie her.