Torsdag den 14. maj 2026, Kristi Himmelfartsdag, køres den 43. udgave af Danmarks Højeste Motionscykelløb. Her inviteres cykelryttere til at tage udfordringen op i de midtjyske bakker, hvor der er ruter for alle niveauer.
Du kan vælge mellem fem ruter på henholdsvis 27,2 km, 71 km, 107,7 km, 143,6 km og 186,7 km, alle med velplacerede depoter undervejs og masser af højdemeter. Uanset hvilken distance du vælger, venter en naturskøn rute gennem Danmarks Smukkestes kuperede landskab og en dag fyldt med motion, udfordringer og god stemning.
Under “Info og ruterne” finder du alt, hvad du bør vide før løbet – fra tilmelding til praktisk information om løbsdagen. Hold også øje med infosiden og løbets Facebookside for opdateringer. Ved væsentlige ændringer vil tilmeldte deltagere blive orienteret via mail.