©  Foto:

Alling Vest Fredningen

Alling Vest-fredningen er et velafgrænset område på ca. 270 hektarer mellem Gudenåens højre bred og jernbanen/landevejen fra Knudsø til Laven.

Det tæt sammenbyggede landsbysamfund Alling – med en af landets mindste kirker – grupperer sig omkring Forten, og det er her i landsbyen (ved Alling Beboerhus’ parkeringsplads), turen begynder.

Gå forbi ”Allinggård” og fortsæt ca. 200 meter, indtil der udfolder sig en fænomenal udsigt.

Følg kortet og afmærkningerne og gør holdt ved Bryggebjerg, hvorfra der er en enestående udsigt over Rosvig og Julsø med Himmelbjerget i baggrunden. Nyd det rige fugleliv og den mangfoldige flora med eg, birk, bøg, tjørn, tørst, hassel, hyld, hunderose og rødel. Fortsæt ned mod søen og mod nord til Søvej og tilbage til Alling.

Ved P-pladsen starter en ny afmærket rute mod venstre (Birkhede rundt). Følg turen rundt og tilbage til Alling igen. 

Afmærkning

Hvide pletter på et sort piktogram.

Se, hvad andre deler på Instagram

#allingvest #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :

Skanderborg © 2024
Danish