©  Foto:

Æbledag og Høstgudtjeneste på Vestermølle

Skyd efteråret i gang d. 12. oktober 2025 i de naturskønne omgivelser ved Vestermølle med hyggelige aktiviteter i høstens og efterårets tegn. Pres dine haveæbler til lækker most, udskær sjove græskaransigter med børnene, lav pandekager over bål, snus rundt i boderne, hør med, når sognepræst Nanna Dusgård Coln afholder sin høstgudstjeneste. Og meget andet. 

Søndag d. 12. oktober 2025 inviterer Vestermølle til Æbledag med græskarudskæring, pandekagebagning og høstgudstjeneste. Medbring egne æbler fra haven og få dem presset til lækker æblemost; Vestermølle stiller presseudstyr og mandskab til rådighed. Husk at medbringe din egen emballage til mosten.

Derudover er der mulighed for at snuse rundt i stande med strik, pil, syltetøj, keramik og andet på gårdspladsen. Kaffe og kringle kan købes.

For børn er der forskellige legeaktiviteter - heriblandt græskarudskæring og pandekagebagning over bål.

Høstgudstjeneste

Fra kl. 14 vil sognepræst Nanna Dusgård Coln fra Fruering-Vitved Præstembede afholde sin udendørs høstgudstjeneste. I tilfælde af regn vil gudstjenesten blive afholdt i Riddersalen. 

Hele arrangementet varer fra kl. 11-15:30 og er især egnet til børn i aldersgruppen mellem 5 og 15 år.

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :