©  Foto:

Julemarked i Ry

Kom og oplev Rys julemarked lørdag 29. november 2025, der strækker sig fra Pakhuset hen til Torvehallen og over til Bytorvet. Mærk julens magi og skab nye juletraditioner i Ry med dem, som du holder af. 

Træd ind i en verden af ægte, gammeldags julestemning, når Ry by lørdag d. 29. november 2025 forvandler sig til en nærværende juleoase og inviterer til julemarked i hjertet af Ry. 

Forestil dig bål, duften af gran og hyggelige bænke dækket med lammeskind, mens du går på opdagelse mellem charmerende boder ved Pakhuset, Torvehallen og Bytorvet.

I Pakhuset finder du smukt kunsthåndværk, mens du i Torvehallen kan smage skønne lokale produkter. Forkæl dine sanser med brændte mandler, karamelliserede æbler, gourmet hotdogs og varm Glühwein. Og nyd jazzens bløde toner og nissepigernes smil fylde i byrummet.

Byens butikker holder også åbent.

 

Del dine oplevelser med os #danmarkssmukkeste :